Start oplevelser Wordpress
Wordpress er enkel at gå til, når der skal skrives. Nu er jeg så ved at undersøge, hvilke muligheder der er for at lave mit eget layout…man er vel ikke grafiker for ingen ting
Jeg har i lang tid beundret Bloggen Slagt en hellig ko. Af udseende er den hammer flot … levende. Indholds mæssigt er den ærlig. Jeg blev gjort opmærksom på den, da jeg for lang tid siden overvejede at starte en blog – har siden fulgt lidt med, og fortalt flere om den – og har faktisk oplevet, at den rammer rigtigt bredt i målgruppe. Så det må være mit mål … jeg vil lave en, der er ligeså flot
men bare rolig…det kommer til at tage noget tid.
Et par af de ting, jeg er blevet klogere på de sidste par dage. bla. ved hjælp af nogle flinke fyrer inde på www.wordpress.dk er:
Der er forskel på at installere Wordpress på sit eget domæne – altså som jeg har gjort her på www.kortsagt.dk – og oprette sig som bruger på www.wordpress.com siden – hvis man opretter sig på wordpress.com, er der ikke de store muligheder for at ændre på designet – temaerne.
Det er nødvendigt med en host – den udbyder der har dit webhotel – der hvor du har din version af wordpress liggende – så bliver der også mulighed for at bestemme lidt mere omkring designet på din blog.
Dit webhotel skal overholde nogle mindste krav – læs mere her.
Og når du går i gang – så ha’ WORDPRESS DK’s forum langt ind som foretrukken – så kan du altid få hjælp.
