KORT SAGT · Prinsensvej 11 · 6100 Haderslev · 26248945

Kort sagt

Ambitiøs leg

Fire dage efter Generalforsamling hos Morgendagens Heltinder … stille og roligt er jeg atter nede på jorden. Hold op for en god oplevelse – når 96 kvinder mødes, netværker og diskuterer. Det var ikke mindre end en fantastisk dag – Driverne i Horsens havde stablet på benene. Tak for det.

Når man snakker med en masse mennesker, får man rigtig mange idéer til BLOG-emner. Noget der har rumsteret meget i mit hoved siden i lørdags er ordet LEG.

I “Morgendagens Heltinder vil vi gerne have nogle flere at lege med” – fedt tænker jeg, nu kan vi lære noget, når man leger, bliver man som barn igen – som børn er man ikke begrænset af alle de tanker, normer, “burder” …. som vi er som voksne. Når man leger, kan man det hele. Gennem leg er man kreativ får nye idéer – tør tænke anderledes. Ikke desto mindre, er der mange der mener, at man ikke kan “LEGE”, hvis man er et seriøst erhvervs netværk.

Hvad er det lige et seriøst erhvervsnetværk er – en størrelse der ikke vil flytte sig, ikke vil udvikling, ikke vil opfinde nye veje. Er man kun seriøs, når man gør tingene, som alle andre altid har gjort – og aller helst på en kedelig måde. Nej, vel, hvorfor være bange for at have det sjovt, samtidig med at vi er seriøse, tænker store tanker og får gode idéer ?

På den måde opnår vi udvikling og forandring.

Skriv en kommentar