Arkiv for juni, 2008
Oprydning
Uha – det er godt – ikke noget som en søndag med oprydning. Tænk, nu kan man komme til både i skuret og værkstedet – og jeg har fundet ud af, at man kan sætte sine Gul&Gratis annoncer ind på sin egen hjemmeside … det må jeg lige prøve!
Mine annoncer fra GulogGratis.dk
Det kan anbefales med sådan en gang oprydning – det giver bare energi…altså når først det hele ER sorteret og kørt på genbrug!!
Logik
Haderslev har lige været heldig og haft besøg af vores dejlige kronprinsepar – byen har været på den anden ende … herligt!! Ungerne var begge på havnen og vifte, da Dannebrog ankom. Om aftenen tog min datter og jeg på pigetur, ned for at se alle de “berømte” ankomme til aftenens souplé. En dejlig oplevelse hvor Haderslev havn summede af liv – sådan bliver det forhåbentligt i fremtiden også på ganske almindelige sommeraftener – det bliver fedt!!
Vi talte om gæsterne til arrangementet på Dannebrog, hvorfor nogen blev inviteret fordi de er betydningsfulde her i Haderslev. I avisen kunne vi efterfølgende se, at en af Sofies børnehave kammeraters forældre også havde været til souplé – Mikkel spurgte i dyb forundring – hvordan kunne de komme op på Dannebrog?
“Der var sådan en fin trappe!” svarede Sofie logisk.
Rigtige kvinder vil ikke være mænd!!
”Rigtige” er sagt med et smil … Vi er ikke mænd, og vi vil aldrig blive det, men når det er sagt, så er kvinder lige så forskellige som snefnug – så man kan ikke generalisere – og nogen vil måske gerne være ”lidt mand”! Men jeg glæder mig til, at det bliver fuldt ud legalt at være HEL KVINDE – og ikke mindst at være STOLT af det.
Vi er på vej! Personligt er jeg glad for at være kvinde, og jeg forsøger at stå ved det. For eks. er jeg ikke bange for at nævne mine unger i præsentation af mig selv, når jeg fortæller om min virksomhed – de er MINDST lige så stor del af mig som Kortsagt Design. Jeg hører af og til, at mænd aldrig ville fortælle noget om familie i forretnings sammenhæng , men det vil jeg – så derfor gør jeg det.
Vejen frem har for mig ikke været VÆKST, da jeg startede virksomhed i 2004 – var mine børn 2 og 4 år – jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være selvstændig – for jeg har altid hørt at selvstændige arbejdede mindst 24 timer i døgnet, det regnestykke kunne jeg ikke lige se gå op med to små børn – jeg ville hade, hvis det var min mand, der skulle hente og bring hver dag. Men jeg startede virksomhed på MIN måde – hvor familien havde første prioritet – det har givet mig en super opstart og god ballast til stille og roligt at finde frem til, hvor jeg gerne vil vækste og hvordan – det skal nok komme – jeg tænder bare ikke lige på nul komma fem. Jeg tænker BÅDE OG – jeg driver virksomhed OG jeg er primærperson for mine to børn – det kan sagtens lade sig gøre – hvis man prioriterer sine visioner.
Men hvor ville det være rart med nogle flere rollemodeller undervejs, der ikke tænker på traditionel mandlig vis. Jeg tror, vi kan inspirer mange flere kvinder til at blive iværksættere, hvis vi gav dem nogle forbilleder, der driver virksomhed som kvinder – og efter min overbevisning har det meget med fx balance at gøre – væksten skal nok komme – det behøver bare ikke være målet i sig selv de første par år.
Det er vildt fedt at høre, at DI gerne vil gøre kvinder mere interesserede i at blive iværksættere. Jeg håber, de finder nogle gode rollemodeller, der gør det på kvindevis. Det mangler vi virkelig.
Styr på tid og energi!
Mandag morgen – atter en uge er igang – herligt jeg glæder mig! Min plan er at nå mest muligt på kortest mulig tid i denne uge – der er ved at gå lidt sommerferie i den! Alt skulle helst være afsluttet igår.
Jeg bliver bedre og bedre til at optimere min arbejdsdag. Mit hemmelige tips er – at printe nedenstående skema hver mandag morgen:
- udfyld det – og hver morgen flyt ikke nåede opgaver fra dagen før over og prioriter så dagens arbejde….den største frø først – læs evt. “Slug frøen” af Brian Tracy – Kort sagt prioriter dine opgaver/frøer – så første opgave er den, der bare ser ud til at være mest HÆSLIG at få slugt!
Dagens lille gave til dig – mit skema – du er hjertelig velkommen til at bruge det – og kom endelig med forbedringer, hvis du har nogle!
God arbejdsdag!
Feng shui og webdesign
Forleden dag satte en af min samarbejdspartner ord på – hvad der er godt ved mine webdesigns. ”De giver ro, og man føler sig velkommen – det er sådan lidt ”feng shui”-agtigt det du laver”, sagde hun.
Det med ro og velkommen, det kommer ikke bag på mig – det er det, jeg gerne vil med mine designs. Der er så meget larm og støj i vores hverdag – at et hvile punkt er en lease – når man surfer rundt på nettet – der findes så meget skrammel – med alt for mange muligheder – at det er til at blive rundtosset over. Nej, vi vil ha’ ro – vil vi!
Men at putte Feng shui ordet ned over – var helt nyt for mig – hm … men det er jo egentligt rigtigt – pointen med design til hjemmesider – er at få et godt flow i gang på siden og kunderne skal føle sig velkomne – præcis det samme som man ønsker med Feng shui i boligen. Fandt denne side, der remser lidt Feng shui for webdesignere op – spændende!! Eller se evt. lidt mere om farvernes betydning i webdesign og Feng shui.
Hvis man gerne vil i en bestyrelse – kan man så ikke bare komme det??
Jeg vil forsøge at få styr på mine tanker omkring det med kvinder i bestyrelser og kvoter!!! Jeg er MEGET usikker, om jeg er for eller imod – men skal man egentlig være for eller imod?? Mit herlige netværk “Morgendagens Heltinder” – har netop sat fokus på dette emne.
1) Jeg har aldrig set mig selv i en bestyrelse – af nogen art (på godt dansk – jeg gider ikke – umiddelbart forestiller jeg mig, at det er kedeligt!!!)
2) Jeg har lige læse CV’s artikel “Sådan får du en bestyrelsespost” – bekræfter mig i – at det vil jeg ikke spilde min tid på.
contra
1) Jeg ved, jeg er hamrende innovativ – har masser af idéer og skæve løsninger- måder at forandre ting på — få ting til at flytte sig (Jeg elsker at komme med input til kunder og samarbejdspartnere – omkring nytænkning i deres virksomheder! – og ved jeg kan give en masse!)
2) Er det ikke netop vigtigt – at bestyrelser består af så forskellige mennesker som muligt ??
Hm…det er jo lidt modsigende – men er det ikke bare fordi – vi skal igang med lidt nytænkning – bestyrelser består ikke at to revisorer og en advokat mere (jeg har intet imod jer
)) … nej, bestyrelser nu skal kunne udvikle og nytænke!!!
- For mænd er det en naturlig del af karriere vejen – at den slår et smut omkring bestyrelsesposterne – for kvinder er det noget nyt.
- Mænd har masser af rollemodeller – vi kvinder har top 10 – af Dansk erhvervslivs kvinder at identificere os med….næsten – det er i hvert fald ikke mange jeg har at vælge imellem i min omgangskreds.
Læste en artikel i JV i april – der er et kæmpe hul i Sønderjylland – da Art-service VILLE have en kvinde til deres bestyrelse fandt de TO, der var bosiddende i sydjylland i Dansk Industris database, »Women on board« – de tog den ene.
Nu kommer jeg så frem til kvoterne …. hvis der bliver lovgivet – så er man tvunget til at bruge det ekstra tid – som det helt sikkert i starten vil koste at finde en kvinde til sin bestyrelse – der igennem vil vi hurtigere få flere rollemodeller … og der vil være flere og flere kvinder, der vil se det som en mulighed – og derved bliver det nemmere at finde kandidater. Altså vi fremmer processen. SUPER!!
Men jeg tænker, at der hvor man virkelig bør gøre noget – og hvor “kampen” nok vil være lidt sjovere – er ved at gøre flere kvinder interesserede i bestyrelsesarbejde. I Norge, hvor kvoterne er indført, rekruteres kvinder fra DK – hvordan mon det vil blive her hos os – har vi nok danske kvinder der ønsker bestyrelsesposter, til at vi kan indføre kvoter?
Det med at kæmpe for kvoterne, føler jeg bliver sådan lidt – “vi vil også ha’ lov – agtigt”. Og vi – KVINDERNE vil virkelig få den tilbage i synet – når man så ikke kan fremskaffe kvindelige bestyrelseskandidater nok – og så vil vi rigtig begynde at høre om, at der altså ikke er nok kompetente kvinder at tage af. Personligt synes jeg, det vil være meget mere spændende, at få flere kvinder gjort interesserede i bestyrelsesarbejde – på den måde tror jeg helt naturligt – der vil komme flere kvinder i bestyrelserne – for vi kan bare noget andet.
Naiv som jeg er – tror jeg på, at HVIS man gerne vil ind i en bestyrelse – så kan man også komme det!!!!!??
En iværksætter er født
Yes – jeg er rollemodel for mine unger – jeg glæder mig til at se, hvilke virksomheder de kommer til at drive en dag!! Nu gælder det så om at fodre dem med kampgejst, fantasi og tro på dem selv – hvilket jeg ikke helt har levet op til i dag.
Mikkel på 8 har startet sin egen forretning – han er begyndt at tegne samlekort – en helt ny serie han selv har opfundet. De er blevet vældig populære i hans klasse – og han kom i dag hjem med en bestillingsliste over dem, der gerne ville have nogle pakker med kort.
Jeg har forbudt ham at tage penge for kortene … hvilken elendig opbakning – når han nu havde fundet en måde at supplere lommepengene på – men jeg kan lige forestille mig, hvilke problemer det kunne skab, hvis han begyndte at handle med klassekammeraterne.


