KORT SAGT · Prinsensvej 11 · 6100 Haderslev · 26248945

4. juni 2008

Hvis man gerne vil i en bestyrelse – kan man så ikke bare komme det??

Jeg vil forsøge at få styr på mine tanker omkring det med kvinder i bestyrelser og kvoter!!! Jeg er MEGET usikker, om jeg er for eller imod – men skal man egentlig være for eller imod?? Mit herlige netværk “Morgendagens Heltinder” – har netop sat fokus på dette emne.

1) Jeg har aldrig set mig selv i en bestyrelse – af nogen art (på godt dansk – jeg gider ikke – umiddelbart forestiller jeg mig, at det er kedeligt!!!)
2) Jeg har lige læse CV’s artikel “Sådan får du en bestyrelsespost” – bekræfter mig i – at det vil jeg ikke spilde min tid på.

contra

1) Jeg ved, jeg er hamrende innovativ – har masser af idéer og skæve løsninger- måder at forandre ting på — få ting til at flytte sig (Jeg elsker at komme med input til kunder og samarbejdspartnere – omkring nytænkning i deres virksomheder! – og ved jeg kan give en masse!)
2) Er det ikke netop vigtigt – at bestyrelser består af så forskellige mennesker som muligt ??

Hm…det er jo lidt modsigende – men er det ikke bare fordi – vi skal igang med lidt nytænkning – bestyrelser består ikke at to revisorer og en advokat mere (jeg har intet imod jer icon smile Hvis man gerne vil i en bestyrelse   kan man så ikke bare komme det?? )) … nej, bestyrelser nu skal kunne udvikle og nytænke!!!

- For mænd er det en naturlig del af karriere vejen – at den slår et smut omkring bestyrelsesposterne – for kvinder er det noget nyt.
- Mænd har masser af rollemodeller – vi kvinder har top 10 – af Dansk erhvervslivs kvinder at identificere os med….næsten – det er i hvert fald ikke mange jeg har at vælge imellem i min omgangskreds.

Læste en artikel i JV i april – der er et kæmpe hul i Sønderjylland – da Art-service VILLE have en kvinde til deres bestyrelse fandt de TO, der var bosiddende i sydjylland i Dansk Industris database, »Women on board« – de tog den ene.

Nu kommer jeg så frem til kvoterne …. hvis der bliver lovgivet – så er man tvunget til at bruge det ekstra tid – som det helt sikkert i starten vil koste at finde en kvinde til sin bestyrelse – der igennem vil vi hurtigere få flere rollemodeller … og der vil være flere og flere kvinder, der vil se det som en mulighed – og derved bliver det nemmere at finde kandidater. Altså vi fremmer processen. SUPER!!

Men jeg tænker, at der hvor man virkelig bør gøre noget – og hvor “kampen” nok vil være lidt sjovere – er ved at gøre flere kvinder interesserede i bestyrelsesarbejde. I Norge, hvor kvoterne er indført, rekruteres kvinder fra DK – hvordan mon det vil blive her hos os – har vi nok danske kvinder der ønsker bestyrelsesposter, til at vi kan indføre kvoter?

Det med at kæmpe for kvoterne, føler jeg bliver sådan lidt – “vi vil også ha’ lov – agtigt”. Og vi – KVINDERNE vil virkelig få den tilbage i synet – når man så ikke kan fremskaffe kvindelige bestyrelseskandidater nok – og så vil vi rigtig begynde at høre om, at der altså ikke er nok kompetente kvinder at tage af. Personligt synes jeg, det vil være meget mere spændende, at få flere kvinder gjort interesserede i bestyrelsesarbejde – på den måde tror jeg helt naturligt – der vil komme flere kvinder i bestyrelserne – for vi kan bare noget andet.

Naiv som jeg er – tror jeg på, at HVIS man gerne vil ind i en bestyrelse – så kan man også komme det!!!!!??

Vil du læse mere om Ambitioner · Balance << så klik på linksene
Skriv en kommentar