KORT SAGT · Prinsensvej 11 · 6100 Haderslev · 26248945

12. august 2008

“Det kan MAN da ikke” … findes ikke

 Det kan MAN da ikke ... findes ikke

Sommerferien er slut … arbejdspladsen genindtaget – jeg ser frem til et fantastisk efterår – med masser af spændende opgaver.

Ferien er blevet brugt til at læse forskellige bøger – bl.a. fik jeg “Karriere Mor” før ferien!

Den handler om hvordan 12 kvinder forener jobambitioner og familieliv – et område jeg virkelig synes er spændende – og som jeg har tænkt mig at arbejde mere med. Dog er de nyeste planer, ikke kun hvordan kvinder gør – jeg vil også gerne vide, hvordan mænd gør?

Det rigtigt spændende ved denne bog er – at den slet ikke handlede om det, jeg troede den handlede om!! Næsten alle kvinderne i bogen er ambitiøse på det, jeg kalder den traditionelle måde – hvor karrieren har meget høj prioritet i deres liv – de fortælle om, hvad de så gør, for at få hverdagen til at fungere og at det ikke gør dem til dårligere mødre.

Egocentrisk som jeg er – troede jeg bogen handlede om kvinder, der tænker som jeg. Når jeg tænker på at forene job og familie – så er det udfra, at man godt kan have familien som altoverskyggende prioritet – uden man af den grund bliver mindre ambitiøs eller seriøs .. som fx. selvstændig – dette har jeg skrevet om før.

At læse om disse kvinder – har været en rigtig god AHA-oplevelse. Deres liv provokerer mig på flere punkter, og jeg tænker…”Det kan man da ikke….”, men det kan jeg jo læse man kan – og det er jo det fede, at vi er forskellige! Jeg kan tænke…“Det kan JEG ikke…”. Der er bare ikke nogen rigtig måde, der er rigtig for alle – det der er vigtigt er, at vi gør tingene så VI SELV har det godt med det. Så kan vi nemlig BÅDE OG – på hver vores måde!

Tak for bogen, Hanne, den har givet mig en helt ny vinkel på mit projekt Rollemodel – desuden ved jeg, efter at ha’ læst afsnittet om Pernille Aalund – at hende må jeg bare møde en dag!

Vil du læse mere om Ambitioner · Balance << så klik på linksene
Skriv en kommentar