Gør dig klart – hvad din hjemmeside skal!
Hvor er der mange fede hjemmesider på nettet – en af de blogs jeg følger er Six Revisions – her er vildt meget inspirerende information at hente, når man designer og producerer hjemmeside.
I dag har jeg læst at “retro” er hot webdesign – de har en liste over 40 fantastisk kunstneriske websteder – der imponerer og underholder. Hjemmesider der i den grad for mundvandet til at løbe for en design-nørd som mig!
Flere af dem kan man næste blive en smule overvældet af – der er så mange muligheder, hvad skal man trykke på …. ??
Det er vigtigt at være bevidst om HVAD en hjemmeside skal … skal den underholde, informere, sælge …..? Folk bruger uhyggelig kort tid på at vælge om en hjemmeside er relevant eller ej … så essensen af din hjemmeside skal ud over skærmen i løbet af et par sekunder.
Har du et produkt eller en ydelse du vil sælge – så få dig en enkel og overskuelig hjemmeside.
Hvad er det for problemstillinger du løser for dine kunder, når de kommer ind på din hjemmeside?
Hvilket spørgsmål har de stillet sig selv, inden de har sat sig til skærmen?
Din hjemmeside skal få kunderne til at føle sig hjemme – de skal vide hvor tingene er…lidt som når man er på besøg et sted, og har brug for skraldespanden – hvis IKKE den er under håndvasken – hvor i alverden skal man så begynde at lede efter den?
Lad dig evt inspirere af Don’t make me think – en kanon bog af Steve Krug!





