Tør du være den, du er?
For et par år siden, fik jeg en ny kunde. En iværksætter, som havde en masse tanker og super gode idéer for sin nystartede virksomhed.
Mens vi sidder og snakker – fortæller hun mig om nogle meget alternative tanker hun har – nogle metoder hun bruger over for sine kunder – med stor succes. Det lyder helt vildt spændende – og jeg bliver med det samme grebet af det.
Da vi begynder at tale indhold på hendes hjemmeside – og jeg i mine tanker, har brugt hendes unikke fremgangs måde som omdrejningspunkt for hele konceptet – kommer det – som jeg desvære hører igen og igen …
“Nej, det går ikke,
det er der ikke andre, der gør.
Jeg må ikke virke for alternativ
- jeg skal helst ikke skræmme nogen væk!”
Jeg hører det faktisk igen og igen!
Virksomheder - der ikke tør bruge deres bedste salgsargument – deres unikhed – af frygt for
- At skræmme nogen væk
- At gøre noget de IKKE har set før
At skræmme nogen væk …. hvis man vender den om – ville det så ikke være vildt fedt “At tiltrække nogen”, der virkelig er interesseret i den måde du gør tingene på. Nogen der synes, det lyder som noget nyt og spændende det du gør?
Dem du evt. skræmmer væk – er det slet ikke meningen skal være DINE kunde – “hvis ikke de kan lide lugten i bageriet” …. vil du sikkert komme til at bruge mere energi på dem, end på andre kunder, der er på bølgelængde med dig.
“At gøre noget du IKKE har set før” … er det ikke det største salgsargument? Gør du noget der er anderledes, bruger du nogle anderledes metoder eller produkter – fortæl om det – også selvom du ikke synes konkurrenterne gør det – det vil jo netop få dig til at skille dig ud fra mængden. Det vil gøre dig synlig på din måde!
Du vil være det røde æble blandt alle de grønne – og det vil være så meget nemmere for dem, der bedst kan lide røde æbler at finde frem til dig.
Så vær dig selv!!
Når du starter virksomhed eller laver markedsføringsmaterialer. Bliv på egen banehalvdel – du skal ikke tænke over, hvad du tror kunderne gerne vil have – for det kan kun blive gisninger.
Der imod ved du, hvordan du gør en forskel for dine kunder, og hvad du gør, der er anderledes – så det kan du kommunikere. Så skal du nok tiltrække de rigtige kunder – når de kan se, høre og mærke, hvad det er du står for.

