Om Kort Sagt
Nem at samarbejde med og meget fleksibel
Der var tryk på, da vi startede Niels’ Køreskole. Det tog mindre end en måned fra jeg kontaktede Lene første gang og til vores hjemmeside gik i luften. I den tid nåede Lene at lave logo, hjemmeside, annonce, banner, flere forskellige flyers, tryk til kuglepenne og visitkort. Hun var nem at samarbejde med og meget fleksibel. For eksempel er det dejligt for os, at vi kunne vælge at redigere hjemmesiden selv.
Marlene Lysemose, Niels’ Køreskole
P-Huset om Kort Sagt
Hjemmesiden sælger
Jeg oplever, at min hjemmeside virkelig sælger NU. Jeg får henvendelser om “det du skriver i den og den artikel kan vi ikke få et kursus i det” osv. Henvendelsen fra Grønland var også på grund af hjemmesiden.
Det er blevet sjovt at have en hjemmeside
Jeg har etableret et meget tæt samarbejde med Lene Aarup Vinther fra www.kortsagt.dk. Før fyldte min hjemmeside negativt for mig. Jeg fik ikke lavet opdatering, og i det hele taget fungerede den ikke ordentligt. Det gør den nu! Lene har totalt omlagt min hjemmeside så den hele tiden er aktiv. Der kommer hele tiden nye ting på i form af informationer eller artikler. Det er blevet sjovt at have en hjemmeside, og den fylder meget mere positivt i min bevidsthed. Jeg leger med den, og Lene rådgiver i forhold til legen (smil) samt bidrager rigtig meget til at lege med.
Udviklet samarbejde fører til genkendelighed
Samarbejdet med Lene har udviklet sig til at udover at hun giver nye ideer til hjemmesiden, så sparrer jeg med hende omkring udvikling af nye tiltag i form af kurser samt foredrag. Lene er fantastisk til at omsætte mine tanker til det visuelle plan, og jeg bruger hende til at udvikle mine PowerPoint-oplæg til kurser og foredrag. På den måde får vi skabt sammenhæng mellem hjemmesidens visuelle udseende samt det visuelle udseende på PowerPoint.

