Hvornår rykker kvinder? – når det passer dem!!!
Dette blev min personlige lille konklusion på et fint arrangement i Billund i Morgendagens Heltinder regi. Jeg deltog og lod mig inspirere af LEGO Women’s Network, Annette Huss og Inge Müller fortalte om deres ambitioner om flere kvinder i ledelsen hos LEGO, og deres indsats er virkelige til inspiration og efterfølgelse. Netværket har ikke nået deres mål i %, men hvad skal vi også med alle de tal-”lagkager”? De har formået at skabe fokus, og desuden mærker de en rigtig god opbakning fra både mænd og kvinder ved LEGO – det er bare fantastisk – og de har sat snebolden i gang, det første skridt frem – KANON – de har valgt at GØRE noget – være ROLLEMODELLER for alle os andre – så fedt og tillykke!
For første gang efter jeg er blevet selvstændig, oplevede jeg en lyst til atter at være ansat. Tænk at arbejde et så kreativt sted som LEGO – og med chefer som Annette og Inge, en af årsagerne til at jeg er selvstændig – frygten for dårlige chefer – forsvandt!!
I Billund hørte jeg brudstykker af forskellige kvinders karriere forløb – kvinder der var rykket i karrieren på vidt forskellige tidspunkter i deres liv. En fælles nævner var, at de rykker, når det passer ind, i den måde de lever deres liv på. Samtidig var alle kvinderne gode til at finde på løsninger, så karrieren kunne spille sammen med deres familieliv på bedst mulig måde.
Det jeg sætter størst pris på, ved at være sammen med forskellige mennesker er, at det rykker ved ens bevidsthed – man ændre på sine tanker og idéer og finder inspiration og lyst til at turde gøre noget andet, end det man plejer. Jeg tror, kvinder rykker, når det passer dem, men jeg tror, at ved at inspirere og dele erfaringer med hinanden, vil vi få meget nemmere ved og ikke mindst blive meget bedre til at rykke!
Rollemodeller i folkeskolen
Min dreng på 8 går på Favrdalskolen her i Haderslev – en fantastisk skole – fuld af nytænkning og gode idéer – de sender en masse meget KREATIVE børn ud i verden – lige det vi har brug for – og det vi vil kunne konkurrere på i fremtiden – herligt… lige i min ånd.
De har på skolen – i nogle af de større klasser – lige haft iværksætter uge. Jeg sad og kiggede lidt – og så var det jeg kom til at undre mig… eller tænke ØV … her har de bare ikke lige tænkt sig om – eller har de? Iværksætterprojekterne bliver nemlig bedømt … og af hvem … tre skæggede MÆND!
Netop i folkeskolen – kan man fuldstændigt frit – skabe ligestilling – give pigerne nogle rollemodeller at se op til – man skal bare være opmærksom på det.
For at pigerne i fremtiden får lyst til nogle af de ting, vi lige nu mangler kvinder i fx IT og bestyrelsesarbejde – har de brug for nogen, de kan spejle sig i. Jeg kender ingen teenagepiger, der ville glæde sig, hvis synet de møder i spejlet mandag morgen var en af disse tre herrer


